Torsdage 11.30-12.30.
Her er du i gode hænder og der er plads til gode og dårlige dage.
Du kan deltage hvis du:
- Har en kronisk sygdom, fysiske skavanker eller senfølger efter sygdom
- Er +65 år
- Har fysisk besvær efter en operation
- Skal videre efter din kommunale rehabilitering
- Kan deltage sammen med andre på et hold
- Er uvant med foreningslivet og Ikke er medlem af idrætsforeningen i forvejen
Træningen varer 1 time efterfulgt af 1/2 times snak og kaffe sammen med dit hold og
en eller flere frivillige sociale værter. Der vil være max. 15 deltagere på holdet, og
træningen varetages af erfarne fysioterapeuter.
Det er hensigten, at du efter noget tid bliver klar til at blive en del af foreningens andre
hold for seniorer.
TrygTræningAarhus er en del af et 3-årigt projekt udført af DGI Østjylland med støtte
fra Aarhus Kommunes Sundhedsfond.
Man kan løbende tilmelde sig holdet.
Instruktør til TrygTræningAarhus:
Maja Engelund, fysioterapeut på holdt, fortæller om sit virke: Jeg har mange års erfaring med at hjælpe seniorer til et aktivt, stærkt og trygt liv gennem målrettet træning. På mine hold lægger jeg vægt på bevægelsesglæde, fællesskab og funktionel træning, der styrker kroppen i hverdagen. Vi arbejder med
balance, styrke, smidighed og kondition – alt sammen tilpasset den enkeltes behov.
Træningen foregår i et roligt tempo med plads til smil, støtte og motivation, så alle får en positiv oplevelse. Mit mål er, at du føler dig tryg og oplever, at bevægelse kan være bådeeffektivt og sjovt – uanset alder og udgangspunkt.
Jeg har solid erfaring med holdtræning herunder SMART-træning, cirkeltræning og stolegymnastik samt genoptræning af borgere med diverse sygdomskategorier. Derudover har jeg taget efteruddannelse inden for smertevidenskab samt træningsbaseret rehabilitering, hvilket danner grundlag for en tryg og kvalificeret tilgang til træningen.
Du kan tilmelde dig via hjemmesiden, under fanen Bliv medlem. Deltagelse i holdet koster 250 kroner.
Mødested Høgevej 27G i Loungen. Indgang i underetage til venstre for hovedtrappen.
Kontaktperson: Marianne Overgaard 25819018.
