Til stede:
Bestyrelsen: Rasmus, Steen, Jytte, Finn, Erik.
Inviterede medlemmer: Anni, Lone, Bent, Hans Jørgen.
Kort nyt fra formanden
Folkenetværket skal frem over samarbejde med den foreningsudvikler, der bliver ansat hos Folkesundhed Aarhus medio august 2021.
Uddannelserne til udetræner er nu stort set afsluttet. Der bliver tilbudt et ekstra forløb.
Temadag og generalforsamling
De bliver afholdt den 9. august 2021 på Fristedet i Skæring. Der er tilsagn fra en oplægsholder udefra, Ole Mygind, til temadagen. Arrangementet vil i lighed med sidste år blive afviklet i tidsrummet fra kl. 10 til kl. 20. Bus linje 17 kører ud til Fristedet i Skæring.
Rasmus vil skrive og udsende indbydelser til temadag og generalforsamling til Folkenetværkets medlemmer. Programmet og indkaldelsen lægges også på Folkenetværkets hjemmeside.
Folkenetværket vil i år opkræve 50 kr. for deltagelse i spisning i løbet af dagen.
Beløbet vil kun delvist dække udgiften til maden.
Beløbet skal betales ved tilmeldingen til spisning.
Hans Jørgen og Anni undersøger mulighederne for køb af mad udefra til dagen.
Hans Jørgen vil købe øl, sodavand og vin til dagen.
Ansøgning om midler
Der er søgt om § 18-midler. Folkenetværket afventer svar på den ansøgning.
Promovering af Folkenetværket
Rasmus er i dialog med Aarhus Kommune om at få lagt Folkenetværket ind på kommunens nye portal og app, Socialkompasset. Der er også andre apps som Folkenetværket i fremtiden også vil tilmelde sig.
Aktiviteterne i sommerferien
Folkestedet holder helt lukket i ugerne 29 – 31.
GoRun/Walk på søndage fra Folkestedet vil derfor holde ferie fra og med den 4. juli til og med den 8. august. Der har ikke været så mange deltagere de seneste gange. Hans Jørgen vil kontakte dem, der tidligere har deltaget i gåturene.
Cykelgruppen om mandagen kl. 10 fra Folkestedet holder ferie fra og med den 5. juli til og med seminardagen den 9. august.
Selvtræningen om tirsdagen vil formentlig holde ferie i hele juli måned fra den 6. juli til den 27. juli 2021. Gruppen vil aftale det endeligt i dag.
Gågruppen om onsdagen fra Folkestedet holder ferie fra og med den 7. juli og til og med den 4. august.
Skovtræningen mandage og onsdage, Gåfodbold om fredagen og Udetræningen ved Ankersgade om lørdagen fortsætter hele sommeren.
Rundvisning på Marselisborgcentret
Onsdag den 30. juni 2021 vil gågruppen mødes ved pølsevognen på Harald Jensens Plads kl. 12.00. Med konsulent Ole Mygind som guide vil gruppen gå en tur rundt på Marselisborg Centret. Ole Mygind vil fortælle om SPARK-projektet, der ligger til grund for den ændrede indretning af centret.
Eventuelt
Der er kommet en del nye medlemmer i Folkenetværket i forbindelse med, at Folkenetværket har overtaget selvtræningen på Bjerggården. En oversigt over åbningstiderne for selvtræningen blev fremlagt.
Folkenetværket overtager selvtræning på Abildgården i august eller september – det præcise tidspunkt kendes endnu ikke.
Vi vil tage selvtræningen op igen på temadagen.
På det næste møde skal vi have de sidste praktiske forhold om Temadagen og generalforsamlingen på plads.
På dette års generalforsamling er Steen, Rasmus og Finn på valg for en 2-årig periode.
Suppleanterne, Jytte og Erik meddelte, at de ikke fortsætter i bestyrelsen.
Generalforsamlingen skal derfor vælge fem medlemmer til bestyrelsen: Tre medlemmer for 2 år og to medlemmer for 1 år.
Næste møde: Tirsdag den 3. august 2021, kl. 13.00 på Bjerggården.
Referent: Erik Madsen