Nytårshilsen og info om kontingent.

Kære medlemmer!

Det er tid til at forny medlemskabet for 2025. Kontingentet er 250 kroner, og vi beder dig venligst indbetale beløbet senest den 9. januar. Du behøver ikke udfylde en indmeldelsesblanket, men kan blot betale via MobilePay eller bankoverførsel:

• MobilePay: 880169

• Bankoverførsel: 9860 400734

Husk at skrive dit navn, især hvis du betaler for en anden eller overfører via banken, så vi kan registrere din betaling korrekt.

Til vores selvtrænere ved Fuglebakken:

Hvis du ønsker at fortsætte med selvtræning i 2025, er det vigtigt at forny dit medlemskab. Hvis kontingentet ikke er betalt inden udgangen af januar, vil din chip blive nulstillet, og du mister adgangen til selvtræning.

Hvis du vælger helt at stoppe, vil vi være taknemmelige, hvis du afleverer din chip i caféen på Fuglebakken. Selvom vi ikke kan refundere betalt beløb for chippen, kan chippen gives videre til nye medlemmer, hvilket vil spare Folkehuset Fuglebakken for en ekstra udgift.

Kroppen i bevægelse – vi er i gang igen!

Vi glæder os til at starte træningen den 20. februar. Vi træner hver torsdag kl. 10, og fremover vil det foregå udendørs i området foran FrydenlundsHUSET.

Hvis vejret driller? Ingen problem! Vi mødes under halvtaget ved cykelskuret til højre for skolen. Træningen byder på  motion og godt selskab – og som altid: alt kan ske!

Har du allerede betalt kontingent for 2025 med holdet i tankerne, men tænker, at udetræning ikke er noget for dig, så send os dine bankoplysninger, så refunderer vi beløbet.

Vi ser frem til endnu et aktivt og hyggeligt år sammen med jer. Tak for jeres opbakning og engagement i Folkenetværket!

Godt Nytår

Folkenetværket