Det er sommer og ferietid.
Gå- holdet holder sommerferie i juli måned. Første gåtur bliver d. 7/8 i skoven ved Marienlund.
Kroppen i bevægelse holder sommerpause fra 27/6 og starter op igen d. 5/9. Holdet vil da være åbent for nye deltagere.
I uge 27 og 28 er hallen booket af Børn og Unge, så der bliver ingen badminton i hallen disse uger. Der skal dog stadig motioneres, holdet har planer om at spille badminton i den lille sal og gåture. Hold jer orienterede på vores facebookside Foreningen Folkenetværket.
I uge 29 vil der også være badminton onsdag 11-12.30
Vi holdt i juni et møde med trænere og tovholdere. Det var et livligt møde, hvor der kom mange gode ideer frem som vi fremover vil arbejde videre med i bestyrelsen. Torsdagsholdene, Fitness, Kroppen i Bevægelse og Floorball, vil fra september blive lagt på andre tidspunkter, så det bliver muligt at holde kaffehygge og snak sammen-nærmere besked følger.
Det er et ønske om uddannelse af flere af vores medlemmer. Vi undersøger muligheden for at arrangere et kursus i eget regi, det vil være billigere for foreningen og flere kan være med.
Nogle medlemmer har tanker om at starte et cykelhold op mandage. Dejligt!
Nærmere besked følger.
Vores dag i Skæring ligger i år på en søndag, den 11 august. Det har gjort det svært i forhold til at få foredragsholdere. Der er derfor arrangeret at Sicktræning flytter ud til os denne dag. Vi motioner sammen; vi vil benytte lejligheden til at reklamere for vores skønne forening så deltagerne vil efterfølgende blive budt på en forfriskning og der vil blive uddelt flyers.
I år bliver dagens program kortere; vi mødes klokken 9 og tager hjem sidst på eftermiddagen.
Aarhus Kommune vil opgradere træningsfaciliteterne for selvtrænere. Vi håber at det også sker på Fuglebakken. Lige nu er der 54 af vores medlemmer, der også træner på Fuglebakken.
God sommer!