Dagsorden til bestyrelsesmøde: Onsdag den 08.10.2025 kl.16.30
Sted: Hos Irene
Til stede: Irene, Lars, Lone, Rudolf, Susanne
Afbud: Rikke
Referent: Lone
Pkt. 1 Godkendelse af dagsorden: Godkendt
Pkt. 2 Indkommen post, vi skal tage stilling til: Intet aktuelt.
Pkt. 3 Orientering fra kassereren: Økonomien god, men vi skal dog udvise mådehold.
Pkt. 4 Siden sidst:
Orientering om aftale vedr. samarbejde med DGI
TrygTræningAarhus.
Folkenetværket bliver værter for et genoptræningshold med
borgere på 65+, der har brug for ekstra støtte til at komme i
gang eller videre med træning i en forening. Holdet trænes af en
fysioterapeut ansat i DGI.
Aftale om præsentation af Folkenetværket i mandegruppe
Frydenlund v/Lars
Via foreningsudvikler v. Folkesundhed er Folkenetværket
inviteret til at præsentere foreningen i en mandegruppe, der
mødes om madlavning og fællesspisning i Fryenlund. Lars +1
deltager den 25.10.
Pkt. 5 Evaluering af seminar 1.10.25 i FrydenlundHuset. Lars
Det blev en god dag trods flytning af arrangementet fra Fristedet
til Frydenlund. Der blev spillet motionsfodbold, danset under
Garos instruktion og spillet rundbold.
Efter frokost fik vi et særdeles inspirerende foredrag af Marina
Aagaard om Hjerne og krop i topform.
Pkt. 6 Kan vi finde et fælles niveau for forplejning til arrangementer?
Vi har forskellige typer af arrangementer. Nogle er festlige, mens
andre har aktiviteter og foredrag som omdrejningspunkt. Vi har
f.eks. brugt 3600 på seminar.
Bestyrelsen er enige om, at udforme nogle rammer for indkøb til
de forskellige slags arrangementer. Irene og Susanne kommer
med forslag
Pkt. 7 Trænermøde, hvornår? Det bliver torsdag den 12.11.25
Julefrokost, hvornår? Lørdag den 29.11.25
Der bliver udsendt invitation til begge arr. snart.
Pkt. 8 Nyhedsbrev – med bl.a. oplysning om aflyste aktiviteter i
sportssalen pga. kommunalvalg. Vi har booket gymnastiksalen.
Pkt. 9 Udkast til årsskema.
Lones udkast godkendt, og vi kunne fluks tilføje 2 datoer på
Fristedet i 2026.
Andet: Udgifterne til badmintonbolde accelererer. Bestyrelsen vil
fremover indkøbe særlige træningsbolde af plastic, der er mere
holdbare. De anvendes også til træning i badmintonklubber.
Nogle gæve kvinder på fitnessholdet vil gerne stå for gulvvask i
fitnessrummet. Dette forudsætter dog adgang til vand. Lars
beder foreningsudvikler om nøgle til vandforsyning.
