Nyhedsbrev august 2025.

Sommeren går på hæld, hverdagen melder sig igen – og det samme gør vores holdaktiviteter. 

Aktiviteter 

Gåholdet er godt i gang igen efter ferien.

Pickleball foregår igen onsdage kl. 13.00–14.00.

Floorball er tilbage efter sommerpausen! Kom og vær med, få pulsen op og hav det sjovt med andre. Torsdage kl. 11.30–12.30.

Frydholdet er i lykkelige omstændigheder. Karen er gået på barsel. Indtil videre mødes holdet derfor kun om søndagene. Holdet starter op igen efter sommerferie søndag d. 31. august.

Gåstrik starter igen onsdag d. 20. august.

Kroppen i bevægelse starter igen i den lille gymnastiksal. Første gang torsdag d. 11. september kl. 10.00–11.00.

Ændringer i torsdagstilbuddet:  Vi har i en periode helt ekstraordinært tilbudt badmintonspillerne at dele sportssalen med floorball. Torsdagens primære aktivitet er floorball, som vi fremover udelukkende vil give den nødvendige plads. Sidste dag med badminton om torsdagen bliver den 14. august.

Floorball er en aktivitet, der hurtigt forbedrer kondition og styrke. Alle er velkomne til at spille floorball og kan det – både gående og løbende. Det er sjovt og giver masser af samspil med andre. Kom og vær med! 

Fra patient til foreningsmedlem. 

 Vi er stolte af at være med i et nyt samarbejde mellem DGI Østjylland og Aarhus Kommunes Sundhedsfond. 

 Formålet er at hjælpe borgere med kronisk eller alvorlig sygdom til at få overskud og lyst til at blive en del af foreningslivet. 

  • -Hensyntagende undervisning med instruktør 
  • -Op til 15 deltagere pr. hold 
  • -Projektet omfatter 10 foreninger i første år 
  • -Starter i uge 43, 2025, og kører til juni 2028 
  • -Bemærk: Ikke åbent for nuværende medlemmer 

Vores vigtigste bidrag bliver dét, vi allerede er eksperter i. At være venlige, imødekommende og inkluderende – så nye deltagere føler sig velkomne og får lyst til at fortsætte på andre hold. 

 En dag på Fristedet Skæring – uge 40.  Onsdag d. 1. oktober har vi fået mulighed for at låne faciliteterne i Skæring.

 Vi mødes kl. 10.00 og siger farvel kl. 17.00 Der vil være boldspil, udetræning, en tur i bølgen blå, måske et foredrag, hygge – og meget mere. Sæt X i kalenderen – nærmere information følger!